
Torsted Kirke er en middelalder kirke fra omkring 1150. Der har været tårn på kirken, kirken har hørt under Rysensten og i året 1798 solgte Baron Juel Rysensten kirken til ejendomshandler P.S. Fønns og U.C.V Schmidten.
I 1806 blev Fønns eneejer af kirken og han solgte den til assessor H.P Ammitsbøl til Søgaard på Holmsland, det blev en frafaldsperiode for kirken.
I 1916 blev tårnet revet ned og stenene blev brugt på Holmsland.
Inden for de sidste år er kirken renoveret både inde og ude, så vi i dag har en meget smuk kirke. Renoveringsarbejdet blev færdigt i maj 2007.
Under renovationen kom et tidligere stenalter frem igen. Kirken fik nye farver.
Læg endvidere mærke til den udhuggede urfugl i korbuen.
Kirken ligger meget smukt i landskabet, den er ikke så nem at se fra vejen, men fra skoven i nord er der eb meget fin udsigt til kirken, ligeledes er der fra kirken en meget smuk udsigt ud over ådalen.